Morten er vores første medarbejder og med hans tiltræden når Strukturel endnu en vigtig milepæl. Det kræver mod at starte som den første medarbejder i en ny virksomhed, og vi er taknemmelige for Mortens tillid.
Morten vil være tilknyttet vores Aarhus-kontor, hvor han vil arbejde tæt sammen med både vores kunder og samarbejdspartnere. Hans nysgerrige tilgang til ingeniørrådgivning og solide faglige viden vil være en stor gevinst for vores team, og vi ser frem til hans bidrag til vores projekter.
Som medarbejder i en ny virksomhed kommer Morten til at spille en vigtig rolle i Strukturels udvikling som en moderne og innovativ rådgivende ingeniørvirksomhed.
Morten får en god første uge, da vi på onsdag holder sommerfest på Smukfest!
