strukturel

CITY2 og udfordrende baldakiner

Den sjoveste detalje i vores ombygninger i CITY2 sidder i en helt almindelig baldakin.

Den specialmodellerede baldakin fra tegning til virkelighed

CITY2 er et indkøbscenter i Høje-Taastrup, og baldakinerne er meget traditionelle. Alligevel var samlingen oppe i hjørnet den del af ombygningen, der krævede mest omtanke. De eksisterende konstruktioner spærrede for montagen, så samlingen ikke kunne monteres på normal vis — vi blev nødt til at lave flere montagehuller, før den kunne samles ude på pladsen.

Vi modellerede den derfor 1:1. Resultatet blev godt, og det var til at bygge. Baldakinen er en del af en større række ombygninger, vi har lavet i CITY2 sammen med Lyngby Entreprise A/S, herunder udvidelse af en varemodtagelse og nedrivning og opbygning af en ny gavl til Lidl.

Undervejs har vi genbrugt stål fra en konstruktion, der blev pillet ned et andet sted i centret.

Sådan er det tit i eksisterende byggeri: det, der ser mest standard ud på tegningen, er det, der giver mest hovedbrud. Det er noget af det, vi bedst kan lide ved arbejdet.

Se opslaget på LinkedIn

Flere nyheder